Dæksporaftryk bruges som bevis på biltyper, fordi de efterlader et unikt mønster. Ligesom man med fodaftryk er i stand til at indsnævre, mærket, stilen og størrelsen så har dækaftryk samme egenskab. Dækaftryk kan blive blive matchet gennem søgbare databaser, som fabrikanten, FBI eller et andet agentur har sammensat. Disse databaser hjælper en efterforskning med at bedre forstå hvilken dæktype der har efterladt indtrykker, og hvilket mærke det er.
Når dette er fastslået, kan det hjælpe med at indsnævre typen bil som ville blive brugt med den fastslået dæktype. Som de fleste beviser, så kan dækaftryk bruges til at identificere gerningsmænd ved at placere den mistænkte på gerningsstedet og at matche dækaftrykket med på dækkene på det mistænkte køretøj.
Det er svært for to biler at efterlade det samme dækaftryk. Dette skyldes at når dæk bliver anvendt, så ændrer slid på dækkets dets aftryksmønster. Et eksempel ville være et unikt slid på yderkanten af et dæk, fordi køretøjets justering er slukket. Dette unikke mønster er af stor betydning for undersøgelsen af sagen, fordi dette mønster kun vil være til stede i dækket af det køretøj, der blev brugt. Nogle gange kan et køretøj nemt identificeres, for eksempel hvis bilen har forskellige dæk.
Dækaftryk, ligesom fingeraftryk, er klassificeret ifølge synlige, plastiske og latente kategorier. Prøver af aftryk kan indsamles på flere måder. Den første type aftryk er de synlige. Synlige aftryk kan ses med det blotte øje og kan indsamles ved fotografering uden brug af specielt udstyr såsom pulvere. Den næste type aftryk er plastaftryk eller tredimensionale aftryk. Disse aftryk kan indsamles ved at lave en afstøbning af aftrykket. En afstøbning af aftrykket er lavet ved hjælp af et pulveriseret stenmateriale som gips og vand. Når blandingen tørrer, formes et tredimensionalt indtryk. Den sidste type aftryk kaldes for latente aftryk, og de er ikke direkte synlige. Latente aftryk findes normalt på overflader, der er flade, som f.eks. fortove, veje eller indkørsler. For at indsamle denne type dækaftryk vil man typisk anvende elektromagnetisk og gelatinet støvovertræk af film som kan trækkes af. Først, så vil den elektromagnetiske film oplade partiklerne i støvet eller jorden.
Disse partikler overføres derefter til en løftefilm, såsom gelatine. Denne metode den bedste måde at samle tørre eller tilstøvede restiafryk på næsten enhver overflade. En gelatineløfter er et gummiark, der kan løfte aftryk fra porøse, ru, teksturerede og buede overflader. En gelatine løfter kan også bruges til at samle aftryk fra køretøjet eller fra scenen. Som med alle beviser skal disse indtryk bevares korrekt for at undgå at de bliver forurenet. For at sammenligne aftryk, der er blevet taget, rådes man til at efterlade disse aftryk på køretøjet. Prøver fra gerningssteder skal indpakkes.